3D-design og print
Dele, der skal holde til noget.
Jeg tegner delen og printer den selv — i nylon, kevlar og ABS. Du kommer med problemet. Ikke med en fil.
Fortæl om opgavenEt opvarmet kammer er hele forskellen
De fleste 3D-printere står åbne. Det går fint til legetøj og modeller, men tekniske plasttyper trækker sig sammen, når de køler for hurtigt: emnet slår sig, slipper pladen eller revner mellem lagene. Et kammer på 60 grader holder emnet varmt, mens det bygges, og det er dét, der gør nylon, kevlar og ABS mulige i fuld størrelse.
- Byggemål
- 350 × 350 × 350 mm
- Delen skal kunne være inden for de mål. Er den større, deler vi den op og samler bagefter.
- Kammertemperatur
- Op til 60 °C
- Gør det muligt at printe materialer, der ellers slår sig eller revner.
- Materialer
- Tekniske filamenter
- Nylon, kevlar- og kulfiberforstærket, ABS og ASA. Se nedenfor.
- Jeg leverer
- Tegning og del
- Både konstruktionen og den færdige del. Du skal ikke have en fil i forvejen.
Materialerne og hvad de kan
Valget af materiale er ikke en smagssag. Det afgøres af, hvad delen skal tåle: varme, sollys, slid, kemi eller slag. Nedenfor står de fire, jeg arbejder i — og hvad hver af dem ikke kan, for det er lige så vigtigt.
Nylon (PA)
Bøjer sig uden at knække og tåler at blive brugt igen og igen. Glider godt mod andre dele, så det er velegnet til noget, der bevæger sig.
Til: tandhjul, hængsler, clips, beslag der skal fjedre.
Bemærk: nylon trækker fugt til sig fra luften og skal tørres før print. Det kan også svulme en anelse over tid i meget fugtige omgivelser.
Kevlar- og kulfiberforstærket
Korte fibre blandet i plasten gør delen betydeligt stivere og holder målene, også når den bliver varm. Kevlarfibre giver desuden sejhed mod slag; kulfiber giver mest stivhed.
Til: fikstur, holdere, værktøj, dele der ikke må give sig.
Bemærk: fiberen gør materialet stivere, men også mere sprødt end rent nylon. Det er ikke en erstatning for metal, og det skal konstrueres derefter.
ABS
Blødner først ved væsentligt højere temperatur end almindelig printplast. Kan slibes, limes og males, og overfladen kan efterbehandles pænt.
Til: kabinetter, dele i motorrum, noget der står i en bil om sommeren.
Bemærk: ABS tåler ikke sollys i længden — det bliver sprødt og falmer. Skal delen stå ude, bruger vi ASA i stedet.
ASA
Samme styrke og varmefasthed som ABS, men bygget til at holde til sol og vejr uden at blive sprødt.
Til: skilte, holdere på facader, dele til haven, alt der skal stå ude året rundt.
Bemærk: ASA er ikke stærkere end ABS. Forskellen ligger alene i, hvordan det klarer sollys over år.
Jeg arbejder bevidst ud til grænsen af, hvad et filament kan — men ikke ud over den. Et 3D-printet emne er bygget op i lag og er derfor svagere på tværs af lagene end med dem. Derfor skal delen konstrueres, så belastningen følger lagene, og derfor spørger jeg altid, hvilken vej kraften kommer fra.
Kan opgaven ikke løses forsvarligt i plast, siger jeg det. Det er billigere for os begge end en del, der knækker.
Hvem det er til
Opgaverne er meget forskellige, men de har én ting til fælles: delen findes ikke at købe. Enten er den gået ud af produktion, eller også har den aldrig eksisteret, fordi behovet er helt specifikt.
For virksomheder er det typisk en reservedel, der ikke kan skaffes, et fikstur til produktionen, eller en prototype, der skal kunne afprøves rigtigt, før der bestilles et værktøj til hundredtusinder.
For private er det oftere den ene ting, der mangler: et beslag til en maskine, der ikke laves mere, en holder der passer præcis dér, hvor den skal sidde.
- Reservedele, der ikke kan skaffes
- Fikstur og hjælpeværktøj til produktion
- Prototyper, der skal kunne afprøves rigtigt
- Beslag, holdere og kabinetter efter mål
- Småserier, hvor et støbeværktøj er for dyrt
Hjælpemidler og tilpasninger
Noget af det mest meningsfulde ved at kunne tegne og printe er, at en enkelt person kan få en ting, der passer til netop hans hånd, hans kørestol eller hans køkken. Standardprodukter er lavet til gennemsnittet, og der er mange, der ikke er gennemsnittet.
Det kan være et greb, der gør et redskab muligt at holde. En holder, der sætter noget fast, hvor det kan nås. En tilpasning af noget, der findes i forvejen, så det passer til den, der skal bruge det.
- Greb og håndtag, der passer til én bestemt hånd
- Holdere og beslag, der sætter tingene inden for rækkevidde
- Tilpasninger af redskaber, der allerede findes
- Afprøvning i flere udgaver, til det sidder rigtigt
En vigtig oplysning, inden vi går i gang: nogle hjælpemidler er medicinsk udstyr efter EU-reglerne, og så gælder der særlige krav. Grænsen går ved, om tingen har et konkret medicinsk formål — altså om den skal behandle, lindre eller kompensere for en sygdom eller et handicap. Et greb, der gør en gaffel lettere at holde, er som regel ikke medicinsk udstyr. En skinne, der skal støtte et led, er det.
Jeg laver ikke medicinsk udstyr. Ligger opgaven i det felt, siger jeg det med det samme og henviser til en, der må. Er du i tvivl, så ring — så finder vi ud af, hvad opgaven er, inden der bliver brugt penge på den.
Sådan foregår det
Du behøver ikke en 3D-fil. Du behøver ikke en tegning. En skitse på et stykke papir, et foto af den knækkede del, eller selve delen i hånden er nok til at komme i gang.
-
Trin 1
Du fortæller om problemet
Hvad skal delen gøre, hvor skal den sidde, og hvad går der galt i dag. Ikke hvordan den skal se ud.
-
Trin 2
Jeg tegner den
Du får tegningen at se, før der printes noget. Materialet vælges ud fra, hvad delen skal tåle.
-
Trin 3
Vi afprøver
Første udgave er sjældent den sidste. Den skal sidde rigtigt i virkeligheden, ikke kun på skærmen.
-
Trin 4
Du får delen
Og tegningen med, hvis du vil kunne få den printet igen senere — hos mig eller hos andre.
Har du en del, der mangler?
Skriv et par linjer om, hvad den skal kunne, og hvor den skal sidde. Et foto hjælper mere end en lang forklaring. Du får svar inden for et par dage, og en ærlig melding om, hvorvidt det kan lade sig gøre i plast.
- Mobil
- +45 53 54 65 83
- Sprog
- Dansk og engelsk
- Sted
- Aalborg — sender gerne